Kunstnerisk arbejdende amatørteater
Velkommen til Teatergruppen de-slagfaste

      

”BLÅ MANDAG” 

              – en forestilling for unge af Kristian Erhardsen


Forestillingen handler om Liv på 14 og hendes forældre, hendes veninde Jamila og dennes kæreste Lukas. Liv har problemer med at finde sig selv og finde ud af, hvad livet er for en størrelse. Det gør det ikke nemmere for hende, at forældrene ligger i skilsmisse, og at de taler temmelig dårligt sammen. Liv og Jamila er tætte veninder, men forholdet mellem dem belastes af, at Liv er lidt forelsket i Lukas … Og nu står konfirmationen for døren …


Kristian Erhardsen kan den kunst at skrive mundrette replikker, der er enkle og ligetil, men som samtidig udtrykker dybe følelser, som får os til at lytte. 

Med dette stykke siger han væsentlige ting om tidens unge og deres forældre. Han udleverer ikke sine personer, men skildrer derimod nogle episoder, hvor følelserne ligger lige under huden og derfor nemt kan bryde ud og skabe dramatiske situationer.


Forestillingen blev i forrige sæson opført på Teater Svalegangen i Aarhus.

Vores forestilling skal spilles på skoler og ungdomsinstitutioner for aldersgruppen 14 – 18 år.


Produktionen støttes af Roskilde kommunes kulturpulje og DATS’ udviklingspulje.


Læs mere under ’AKTUELLE FORESTILLINGER’.

teatergruppendeslagfaste@firma.tele.dk



      
                                                              

                        

 


 

  

                                                                        



                


Velkommen til vores hjemmeside