Fra " Manden der ville være kunstner" opført i 2005

Manden der ville være kunstner

 

Torsdag den 15 /09 2005 Havde jeg den store fornøjelse at overvære Teatergruppen De Slagfastes forestilling" Manden der ville være kunstner" sammen med en stor gruppe studerende, her på min arbejdsplads Roskilde Pædagogseminarium.

Det var en vældig god forestilling med inddragelse af en lang række sceniske elementer, og det var tydeligt, at de studerende både undervejs og efterfølgende var meget optagede af forestillingen. Jeg som dramalærer oplevede også at forestillingen var meget vellykket. Det var lykkedes for teaterensemblet at skabe en forestilling som trods sit delvis historiske indhold, virkede nulevende og aktuel også i dag. Dette skyldes dels tematiseringen af de evig gyldige spørgsmål om kunstens rolle i samfundet, og den enkelte kunstners personlige drift efter berømmelse. Noget som jo er topaktuelt også i vore Popstars dage.

Yderligere fungerede rammen med Elefanten, Papegøjen og Hyænen som en moderne og tidssvarende verfremdungseffekt - der igen hjalp med til at styrke stykkets dramaturgi og appel til publikum. Særlig godt og morsomt fungerede det, l!år disse ramme figurer direkte henvendte sig til publikum, eller uden at blive bemærket af de øvrige spillere, blandede sig i det "spil" som foregik på scenen.

Det er en meget vel spillende gruppe, med rigtig mange gode karakterskuespillere. Som er præcise både i brug afkrop stemme og indlevelse. Der er også mange komiske talenter, og personer som i et øjeblik på scenen med kropsholdninger og blikkontakter kan skabe en ganske særlig stemning. - alt i alt er særdeles vel spillende ensemble.

Måske er der i denne forestilling lidt flere gode karakterroller til de mandlige skuespillere, og det er egentlig lidt synd, for også mange af de kvindelige skuespillere spillede særdeles godt - Jeg har ikke set andre af gruppens forestillinger, men måske kunne det være en ide med et rigtigt k_estykke næste gang?

I det hele taget ville jeg syntes gruppen fortsat skulle dyrke netop karakterskuespillet, da det er tydeligt, at de virkelig har en perlerække af talenter ud i denne genre.

Måske skulle I lave noget Stanislavskij? ­

Der bliver anvendt mange flotte masker og kostumer, som er med til at gøre forestillingen meget flot og farverig. Masker har dog den ulempe at man ikke kan se spillernes mimik, og disse derfor primært må udtrykke sig gennem kropsspfoget. Med så gode" naturalistiske" og "farce" karakterspillere syntes jeg ind i mellem_aet var lidt en skam. Det var specielt de tre rammefigurer og fattigdommens spøgelse, som jeg kunne have tænkt mig at se uden masker. De havde meget tekst og megen vigtig tekst og de spillede så fremragende at maskerne egentlig var unødvendige. Men det er jo Igen en smags sag.

 

Der indgår yderligere sang og musik og dans i forestillingen - det er min oplevelse at teatergruppens medlemmer er dygtige sangere, I forhold til dans og bevægelse syntes jeg at dansespillet i første akt var lidt for lukket til at jeg som publikum kunne føle mig inddraget - Mens den italienske dans i sidste akt var helt anderledes levende og i direkte dialog med publikum...

Der var mange og nok lidt lange sceneskift, med en del omrokering af kulisser. Efter min smag behøver man ikke helt så meget scenografi, hvilket også ville kunne gøre sceneskiftene hurtigere, og øge det generelle tempo i forestillingen. Men eksempelvis scenografien med hestevognen var både meget flot og meget enkel, ligesom den italienske scenograf var meget suggestiv: I

Alt i alt var det en rigtig flot og relevant forestilling - Med et historisk indhold,"'Oge{1_!uelt bid.

Velinstrueret, velopsat og særdeles velspillet. Jeg glæder mig allerede til at se denmæste!

 

Tak for denne gang.

 

Merete Sørensen Lektor MA i drama og æstetiske læreprocesser.

fra " Tyven fra Bagdad " opført i 2006

 

 


Kaliffen er en dame

Det lod ikke til at genere publikum til Teatergruppen De-Slagfaste s nye børne og familie forrestilling " Tyven fra Bagdad ", at rollen som den venligtsindede kakif blev spillet af en kvinde , hvilket måske ikke er helt historisk korekt. Men det er netop skuespillets kunst, at man sluger det , når han/hun siden erklærer sin uforbeholden kærlighed til den skønne prensesse Sari                                                                                        

Dagbladet Roskilde Tidene d .14 september 2006

Fra " Kom og sæt dig her hos os " opført i 2007


Blandede Brecht-Bolsjer serveret af De Slagfaste

Teatergruppen De Slagfaste opførte april 2007 kaberet med sange og digte af Bertolt Brecht, ikke kun i Roskilde men også i København.
Laser og pjalter, " Mutter Curage", " Det gode menneske fra Sezuan"- teaterstykker , som alle er skrevet af Brecht. og som mange har stiftet bekendskab med.
Men Brecht var andet end dramatiker. Han var også digter, omend den side af ham er mindre kendt, men der råder vi bod på .
Det gør vi ved at sætte " Kom og sæt dig her hos os!" op med 26 sange, digte og monologer, serveret af fire sangere og tre musikere.
Vi har støvet Brecht af selv om han bestemt ikke er nogen museumsgenstand.Han er kendt af de fleste som forfatter men spørgsmålet er om man kender ham som digter, siger Jørgen Nordenhof.
Alabama song( Wisky Bar) er blot en af mange sange , som Brecht har på samvittigheden, og som er kendt fra andre sammenhænge. "Sørøver Jenny"," Sangen om vandhjulet" og Surabaya- Johnny" vil nogle nikke genkendende
til fra Sebastians plade.,"Tiderne skifter" fra 1979 og "Mack med kniven" har for længst fået status som evergreen i jazzverdenen.
Udvælgelsen af numrene har Flemming Thomsen stået for , han har udsøgt de mest blide melodiøse og ret lettilgængelige sange fra Brecht`s produktion, som strakte sig over 40 år.I flere tilfælde er der mere end en` melodi til en sang, og så har det været op til sangerne at vælge hvilken af dem der skulle benyttes.
Man kan ikke kalde det easy listning, men det er lidt derhenad, griner Jørgen Nordenhof, og let skal det også være , for det hele serveres i cafe`stemning, hvor det er helt i orden, at tilhørerne går en tur i baren, mens musikken spiller.
Selv om ensemblet har valgt en forholdsvis folkelig udlægning af Brecht, så er der stadig både bid og gods i teksterne, hvis emner stadig har gyldighed den dag i dag.Dog er enkelte ord blevet ændret i bearbejdningen til nogle mere nutidige, mest for at sikre forståelsen.
Der blev spillet i Roskilde-Hallerne d. 12/4-07 og på Roskilde Bibliotek den 16-18/4-07.
Sidst opførtes kabareten på Basement, Vesterbro Kulturhus.

Brecht-kabaretten " KOM OG SÆT DIG HER HOS OS "




Chokerende mange paralleller til vor tid

Vil du gerne opleve Bertolt Brecht stå og foredrage sine egne digte? Eller høre hans barske, samfundskritiske og satiriske sange under intime omgivelser?

     


af. Klaus Haase

Fyrfadslys på små cafeborde. En stumtjener som omdrejningspunkt som 'omklædningsrum'. Fire skuespillere. To af hvert køn spiller flot op til hinanden. Akkompagneret af tre musikere.

Cafebordene tages også i brug som en del af scenen. Publikum og skuespil vokser intimt sammen.

Det er teatergruppen 'De slagfaste', der i Roskilde Kongres-center kaster sig ud i udfordringen med 26 digte, monologer og sange af den kommunistiske Bertolt Brecht.

Og der er chokerende mange paralleller til vor tid: Sange om flygtninge, krig. Orden og kontrol.

Med mellemrum træder Flemming Thomsen ind som Brecht med kasket, og lægger sig flot op af den tone, som var den evigt diskuterende og sarkastiske Brechts kendetegn.

Jørgen Nordenhof præsenterer digteren, og foredrager flere sange med stor myndighed.

Theresa Boye Mørk synger meget følsomt sangen 'Vandhjulet' om magtsyge kapitalisters sammenspisthed - og forgængelighed.

Hun peger inderligt frem mod et håb om en bedre verden.

Melanie Brøndal Nielsen udstråler henrivende frækt af temperament, levende gestik og skælmsk sang. Hun spiller den anden letlevende dame i 'Alabama song'.

De to kvindelige skuespilleres samspil her er uforligneligt. Musikken lægger gennem hele forestillingen en fin bund til fortolkningen af Brecht.

Under forestillingens bedste præstationer glemmer man helt, at denne dramatiske perle bliver opført i en beskeden foyer. Skuespillerne formår at bevare intimiteten.

Teatergruppen 'De slagfaste' blev dannet i 1990, og har blandt andre mange samfundskritiske stykker bag sig.


Brecht-kabaret`en 'Kom her og sæt dig her hos os'.

Teatergruppen 'De slagfaste'. Roskilde Kongres-center.

Næste forestillinger den 25 og 26 april på Basement, Vesterbro Kulturhus, København.



        Fra         Dagbladet Arbejderen  d.  10 april 2007

"Medløberen "opført april 2008

 

                                      


”Teatergruppen De Slagfaste er formidler af det dystre skuespil ”Medlø-beren”, baseret på forfatteren Klaus Manns roman ”Mefisto”. Den handler om en skruppelløs skuespillers vej mod en karriere i Hitlers tredje rige.

Vi følger en skuespillertrup fra Hamburg og dens skæbne fra 1923 til 1933. skuespillerne er ubekvemme for det kommende tredje rige, der nærmer sig med hastige skridt. Jøder, kommunister med flere … En af de to nazistiske skuespillere i gruppen stikker de andre. Det får fatale følger.

Der er tale om en slags totalteater. Minimalistiske dekorationer. Publikum sidder overfor hinanden. Skuespillerne optræder i midten. Eller bag publikum.

Skuespillet er delt op i 19 billeder. Ind i mellem synges kabaretagtige sange med stærke politiske tekster af Brecht og Tucholsky. Lydeffekter og musik leveres fra en højtaler og en keyboardspiller.

Skuespillernes samspil balancerer flot mellem kollektivitet og individuelle præstationer. Eigil Bo Rasmussen spiller autentisk stykkets hovedperson Hendrik Höfgen. En total skruppelløs uempatisk og selvoptaget person. En kamæleon, der tilpasser sig skiftende tider og svigter sine kolleger.

Flemming Thomsen spiller lidenskabeligt kommunisten Otto Ulrich, der laver arbejderteater. Sofie Krone er fandenivoldsk charmerende og slag-færdig som Julie Peitersen, der som sigøjner må flygte ved Hitlers magt-overtagelse.

Instruktørerne Jørgen Nordenhof og Flemming Thomsen holder fint sam-men på tragedien.

Hitlers magtovertagelse resulterer i teatertruppens opløsning. Selvmord. Flugt. Tortur. Død. Tilbage står Hendrik Höfgen. Da han bebrejdes sin skruppelløshed, svarer han uforstående:

-          Jeg er jo bare skuespiller!

Det skal siges, at alle skuespillere yder et tæt, intimt og knugende samspil.”

Denne anmeldelse er fra forestillingen"MEDLØBEREN "
opført i Hvalsø Kulturhus 25. april 2008
Skrevet Klaus Haase I dagbladet Arbejderenden 29. april 2008

" FUCKING ROSKILDE "

Teateranmeldelse af Klaus Haase   

Der er balance
mellem Alvor og humor.
Det ene øjeblik udleves
Pubertetsfantasier. Det
næste øjeblik er det den
brutale sociale
virkelighed, der træder
frem.

 

En halv cirkel af stole. Nogle flerfarvede projektører. Et par hundrede forventningsfulde tilskuere. Alt sammen placeret i en gymnastiksal.
   Så lidt skal der til at lave et skuespil om et søgende, rastløs og usikkert ungdomsliv i Roskilde
    Det er atter amatørteatergruppen De slagfaste der er på spil. Tidligere har deres udsendte  haft fornøjelsen af at opleve teatergruppens flotte  levering af en Brechtcabaret og et chokerende skuespil over Klaus Manns roman, om en skuespillkarriere under nazismen.
   Det nye stykke, Fucking Roskilde understreger bare alsidigheden og evnen til at overraske. Stykket havde premiere på Absalon skole –  i Roskilde, selvfølgelig,og udbydes nu til folkeskolens store klasser og ungdomsskoler og gymnasier.

NÅR DU BLIVER STOR

Introen foregår til akkompagnent af buldrende rockmusik. Så sættes spotlysene ind, og skuespillerne siddende i e halvrundkreds på stole i frosne skikkelser kommer til syne.
   Nej der ikke tale om et forudsigeligt gymnasiestykke om pubertær og navle beskuende selvmedlidenhed…
Man glemmer hurtigt gymnastiksalens charmeforladte ribber og scenens nøgenhed -
   De seks unge begynder at små snakker. Der stækkes på smilebåndet på rækkerne. spredte grin og fnis .PÅ et øjeblik er man inde i i alvorligt spil med unge mennesker.
   PÅ skift træder de frem med netop deres helt egen livshistorie, mens resten af gruppen giver den som bifigurer og medaktører i de individuelle skæbner, som vi smukt og brutalt for smidt i hovedet.
   Historier om skilsmissebørn, troløse biologiske forældre.papforældre ulykkelige forelskelser, idealisering af sig selv, mobning, leden efter identitet dagdrømme…
   ” Hvad skal du være når du bliver stor Siger en bedstemor til en ung pige? Og pigen skriver en stil om emnet. For at glæde bedstemor og far Eller en skolelærer.. Dit liv om 25 år kunne jo være titlen,lyder det som et”voksent bud.Et selvsagt vanvittigt forslag til et ungt menneske
   Der balanceres elegant mellem alvor og humor. Det ene øjeblik udleves pubertetsfantasier. Det næste øjeblik er det den brutale sociale virkelighed. Der træder frem.

KOLLEKTIV OG INDIVID

Skuespillerne er ganske enkelt et kollektiv af sprudlende individer i dette flotte og medrivende stykke. Der tage udgangspunkt i Roskilde . Der henvises til lokaliteter som RO s torv,værtshuse  MC.Donalds Folkeparken .De unges lokale univers.
    Det er svært at fremhæve enkelte skuespillere. Simpelthen fordi de alle formår at lave glidende overgange ,fra deres skiftende hovedrolle til biroller .Her er tale om et kollektivstykke, som giver mindelser om Bertolt Brecht og Bjarne Reuter, om ungdomsoprøret og tidligere samfundskritiske stykker.
    Dette flotte ligger netop i, at skuespillerne forstår at dramatik fungerer bedst når kollektivitet og enkeltpræstatiaoner går op i en højre enhed .

Fucking Roskilde
Ungdomsstykke af
Kristian Erdhardsen
Instruktion : Jørgen Nordenhof
Skuespillere:
Maria Bach , Johnni Bashir
Sofia Krone ,Mikkel Nelausen
Malanie Brøndal Nielsen
og Pelle Zinck Thiesen





Fra  :Dagbladet Arbejderenm d. 12 november2009 
                                          

" MENNESKEHANDLEREN "

 

I år fejrer "De slagfaste" tyve års jubilæum. Det er en del af teatergruppens

formål at spille underholdende og debatskabende forestillinger.

TEATER

Menneskehandleren af Jørgen Nordenhof.

Musik: Svend Stoltenberg. Instruktion: Jørgen Nordenhof.

Koreografi og danseinstruktion: René Vinter.

   På besøg i en lummer verden

Teater 



Der er ingen lykkelig slutning i dette håbløse

morads, som handler om kvindehandel. Men

musicalen er båret af satire, sarkasme og barskhed.

 

I en nykomponeret musical, Menneskehandleren, inviteres publikum på besøg i et bordel. Vi oplever importerede kvinder, der narres ind i landet med lovning om modeljobs og karriere. Desperation, undertrykkelse og udnyttelse er en del af hverdagen i disse kvinders liv.

En afstumpet rufferkarl styrer sine kvinder med hård hånd. Han snor sig udenom myndigheder og presse.

Der er ingen lykkelig slutning i dette håbløse morads. Men forestillingen er båret af satire, sarkasme og barskhed.

 

Et tragikomisk univers

»De slagfaste« er en teatergruppe, som Deres udsendte tre gange tidligere har anmeldt i Arbejderen.

Teatergruppens kendetegn er samfundsengagement, socialrealisme og altid tilstedeværende humor bag alvoren. Det er tunge emner, der bliver taget op i gruppens forestillinger: Kamp mod uretfærdighed, sociale problemer og en rød tråd af humor og intens kollektivt samspil.

Scenografien i det aktuelle stykke, Menneskehandleren, hænger nøje sammen med emnet: Konstant lummer belysning. Brat overgang til det mørke, som gemmer på modbydelig udbytning af kvinder.

Samspillet et intenst. Skæbnerne fletter sig ind i hinanden. Der er ingen helte. Snarere fascinerende antiheltinder og modbydelige skurke. På grund af det kollektive samspil, når stykket ud over en sort/hvid fremstilling. Takket være humor og sarkasme virker forestillingen troværdig og provokerende. Musikalsk socialrealisme med links til fortiden

Forestillingen kører som en glidende overgang mellem sang og tale. Fokus flyttes elegant ved at lade medspillere ‘fryse fast’ mens andre synger. Musik og sang har rødder tilbage til »Røde Mors« samfundskritiske forestillinger.

Bandet består af en inciterende, lummer og liderlig saxofon, samt keyboard og guitar. Samspillet er fint, og lægger god klangbund til den tragikomiske forestilling. Der synges om sex for penge. Om rufferbranchen. Om pengevaskning. Der diskes op med dirrende satiresang og ironisk underfundighed.

»De slagfaste« undgår heldigvis frelstheden i deres problemteater. Man går hjem med eftertænksomhed og smil på samme tid.

 

En jubilæumsklar teatergruppe

I år fejrer »De slagfaste« tyve års jubilæum. I teatergruppens formålsparagraf kan man læse følgende:

»At spille underholdende og debatskabende forestillinger med vægten lagt på et kritisk forhold til det bestående, for herigennem at skabe øget bevidsthed for et liv, hvor fællesskab og solidaritet er de bærende elementer«.

Det er gennem tiderne gjort med dramatikere som Bertolt Brecht, Gustav
Wied, Kjeld Abell for ikke at glemme Jørgen Nordenhof, selv medlem af teatergruppen og flittig instruktør.
 


Fra Dagbladet Arbejderen d. 4 maj 2010

/ Klaus Haase